BH-GUIDE

Bliver du af og til forvirret af de mange forskellige betegnelser, som BH'er får påklistret?
Du er ikke alene! Derfor har vi udviklet en lille guide gennem BH-junglen herunder:

1/1 Bøjle-BH
En BH med indsyet bøjle under skålene, der hjælper til at støtte, løfte og forme brystet. På billedet er vist en bøjle-BH med et 1/1-snit. 1/1 BH'en omtales også som fuldskåls-BH'en, der ofte er til de større barme, og som dækker brystet fuldstændigt. Billedet viser PrimaDonna's Orlando
3/4 Bøjle-BH
3/4 BH'en er lidt mere udringet og stopperne sidder længere ude på skuldrene end 1/1 skåls BH.
3/4 BH'en har indsyet bøjle under skålene, der hjælper til at støtte, løfte og forme brystet. På billedet er vist en bøjle-BH med et 3/4-snit. Billedet viser PrimaDonna's Annecy
Balkonette BH
En bøjle-BH, der har et meget elegant snit med lav brystudskæring. Stropperne er påsat skålene langt ude i siderne. Denne type BH gør det muligt at bruge overdele med stor brystudskæring. Er ofte fuldforet for at kunne give den rigtige "balkon"-effekt. Billedet viser Aubade Tulipes.

 

Dybt V udskæring
Denne BH har en ny facon, som PrimaDonna lancerede i efteråret 2003. Det er en bøjle-BH med en let push-up effekt uden indlæg. Den samler brysterne og giver en let kavalergang. Jo større barme, des større effekt. Billedet viser PrimaDonna's Annecy
Mikrofiber BH
BH, der er lavet af fibre og tråde polyester og polyamid. En mikrofiber er tyndere end den fineste silketråd. En let og supertynd fiber, som blødt og behageligt følger kroppen. De fleste synes, at microfibre BH'er er fantastisk behagelige at have på.
Billedet viser Marie Jo L'Aventure Alfred
Push-up BH
En bøjle-BH med skåle, der løfter brystet og får det til at syne større. Giver en flot brystudskæring - kavalergang. Nogle push-up BH'er har indlæg i skålene, som får brystet til at syne større. Indlægget består af let, blødt materiale, som ikke lukker huden inde og som ikke generer. BH'en skubber brysterne sammen mod midten for at få kavalergang. Billedet viser Gossard's SuperbOOst
Stropløs BH
En bøjle-BH, der ofte sælges med aftagelige stropper, der kan fjernes, hvis BH'en skal passe til fx en stropløs kjole. 
Billedet viser PrimaDonna's Satin
Formpresset bøjle-BH
Det er en fuldskåls-BH, hvor skålene formes under varme og tryk, så de får facon som brystet uden sømme. Da skålene er fremstillet uden sømme er der ingen overgange, der kan ses gennem tøjet. Formpressede bøjle-BH'er skal altid vaskes i hånden.
Billedet viser PrimaDonna's Satin
Body
Kropsnær alt-i-en kombination af overdel (med indbygget BH) og underdel (med fold med hægter). Især god under kjoler eller andet tætsiddende tøj, hvor der ikke må kunne ses nogen overgange.
Billedet viser PrimaDonna's Orlando
Torselet
Lang BH, der går ned til hoftekanten og dækker navlen. Der findes en række forskellige typer af torseletter og der er ofte masser af romantiske blonder. Et torselet er som oftest med aftagelige skulder stropper og stropper til strømpeholder. Billedet er Marie Jo's Avero
BH uden bøjle
En fuldskåls BH, som ikke har nogen bøjle under skålene.
Billedet viser Abecita's Bestis

 

Sports-BH
Ved sport bliver brystet udsat for belastning. Da brystet ikke holdes oppe af muskler, men kun af det underliggende væv, som kan blive slapt, anbefales det meget stærkt, at der bruges sports-BH under sportsudøvelse. En sports-BH har et funktionelt snit: brystet omsluttes fast for at undgå at det hopper for meget op og ned. Se udvalg  Billedet viser Anita's Rosa Faia
Corsage
Taljelang overdel med bøjle og aftagelige stropper. Specielt velegnet under selskabstøj og brudekjoler. Oftest med romantiske blonder. Billedet viser Marie Jo Amalfi
Amme-BH
Specialdesignet BH til den ammende mor. Begge skåle kan åbnes forfra, og man kan derfor amme ubesværet uden at tage BH'en af. Disse BH'er bruges også under graviditeten. Se udvalg  Billedet viser Triumph's Mamabel

    Gå til forside        e-mail: lace@lace.dk